0

Varmepumper

Varmepumper

De forskellige typer af varmepumper har hver deres fordele og ulemper. Det drejer sig grundlæggende om købspris, installation, driftsudgifter, vedligeholdelse samt miljøbelastning. Luft til luft varmepumper er generelt prisbillige at erhverve, og de er tillige nemme at installere og vedligeholde. Til gengæld er de dyrere i drift end andre typer varmepumper, og de er også generelt mere belastende for miljøet. Omvendt er luft til vand og jordvarmepumper generelt noget dyrere at indkøbe og mere krævende at installere, til gengæld er de mere økonomiske i brug og mindre belastende for miljøet.

Varmepumpe tilbud

Vi fører en lang række forskellige varmepumper fra adskillige producenter. Fælles for de varmepumper, vi tilbyder, er, at de alle er af særdeles god kvalitet, især sammenholdt med prisen. Vi har ofte gode tilbud på varmepumper, og vi tilbyder kompetent rådgivning, så du kan danne dig et overblik og finde netop den type varmepumpe, der bedst kan dække dine behov. Valget af varmepumpe afhænger i høj grad af, hvilken type bygning, varmepumpen skal bruges i. For eksempel er der stor forskel på periodevis opvarmning af et sommerhus og så en større familiebolig med behov for løbende opvarmning, varmt brugsvand samt eventuelt ventilation. Det kræver en vis ekspertise at vælge den rigtige varmepumpe til de forskellige behov. Vi tilbyder varmepumper i et meget bredt sortiment med løsninger til alle forhold.

Hvad er en varmepumpe?

En varmepumpe er grundlæggende en pumpe, der er beregnet til opvarmning af en bolig. Ideen med pumpen er, at varmen skal cirkulere for på den måde bedst muligt at udnytte varmen. De tre typer af varmepumper betjener sig af hvert sit system for at opvarme boligen. Luft til luft er den mest enkle måde at lave en varmepumpe på, mens luft til vand og jordvarmepumper kræver noget mere i forhold til installation. Fælles for varmepumper er, at de generelt er effektive opvarmningskilder, som bør vælges til at opfylde forskellige behov i forhold til større eller mindre boliger med flere eller færre beboere. Luft til luft er mest velegnet til mindre boliger, især sommerhuse, mens jordvarmepumpe kræver en del investering og derfor med fordel kan vælges til opvarmning af helårsbolig med en større husstand.

Vi tilbyder tre typer af varmepumper

Såvel luft til luft, luft til vand og jordvarmepumper er i vores sortiment, og vi har en række forskellige modeller fra adskillige producenter. Som det fremgår, anbefaler vi luft til luft varmepumper til sommerhuse og til mindre helårsboliger med få beboere. Dette skyldes, at luft til luft varmepumperne er prisbillige og samtidig nemme at installere og vedligeholde, mens de omvendt er mindre besparende i forhold til drift. Luft til vand er en god løsning til helårsboliger med lidt større husstande, hvor det kan betale sig at gøre en lidt større investering for at få et anlæg, der på sigt tjener sig ind ved lave driftsomkostninger. Jordvarmepumper er på samme måde attraktive for familier i helårsboliger, hvor det samtidig er vigtigt at opnå både opvarmning af boligen og rigeligt med varmt brugsvand på meget miljørigtig måde.

Varmepumpe producenter

Vi fører varmepumper af en lang række anerkendte producenter, både inden for luft til luft, luft til vand og jordvarmepumper. På listen findes eksempelvis Panasonic, Samsung, Bosch, Nilan - alle sammen leveringsdygtige i varmepumper af meget høj kvalitet. Om det skal være det ene eller andet mærke afhænger af flere ting, men først og fremmest er det betinget af dine konkrete behov i forhold til opvarmning, varmt brugsvand og ventilation. Dertil kommer din interesse i at beskytte miljøet, og desuden selvfølgelig din økonomiske formåen. Vi har i alle tilfælde et meget bredt sortiment og kan tilbyde varmepumper til at dække både store og små behov for opvarmning.

Varmepumpe pris

Prisen på en varmepumpe varierer naturligvis i forhold til typen af varmepumpe. De billigste er luft til luft modellerne, der samtidig er de nemmeste og billigste at montere. Luft til vand er næste kategori varmepumpe, som altså generelt er noget dyrere end luft til luft modellerne, men på den anden side generelt billigere end jordvarmepumper. Dog kan der søges tilskud til jordvarmepumper og desuden kan investeringen i en dyrere type varmepumpe udmærket tjene sig ind, forudsat at varmepumpen vælges til den rigtige husstand. At vælge jordvarmeanlæg til et lille sommerhus, der kun bruges en måned om året, vil virke uhensigtsmæssigt. Tilsvarende vil det være en forkert løsning at have luft til luft varmepumper i en stor helårsbolig med mange familiemedlemmer. Også fordi luft til luft varmepumper ikke kan producere varmt brugsvand. Hvilket ville sige, at der skulle suppleres med anden varmekilde til vand.

Vi forhandler Nilan og Bosch og mange flere varmepumper, der sikrer dig en optimal klimaløsning til din bolig. Der er selvfølgelig en del omkostninger forbundet med installation af et jordvarmeanlæg, men de omkostninger er tjent hjem på kort tid, fordi jordvarme er en virkelig besparende energiform. Og så er du selvforsynende og helt uafhængig af priserne på olie, gas, fjernvarme og andre energiforsyningskilder.